De københavnske broer

Måske I kan hjælpe med følgende mysterium:
Hvorfor hedder broerne i København det, de hedder? Østerbro burde rettelig hedde Nørrebro. Nørrebro burde hedde Vesterbro. Vesterbro burde hedde Sønderbro. Sønderbro burde hedde Østerbro. Hvad gik der galt for kompasset, eller er det muligt at finde det geografiske punkt, hvor alle fire navne giver mening?

Med venlig hilsen
Claus Nielsen, København

Svar:
Der er ikke gået noget galt med kompasset, når de københavnske brokvarterer har fået deres betegnelser efter de fire verdenshjørner. Det er såmænd bare det, at det er byens middelalderlige porte og navngivningen af dem, der er den egentlige årsag til miseren. De tre middelalderlige byporte var Vesterport, Nørreport og Østerport. Vesterport var udfaldsvejen mod vest, Nørreport var udfaldsvejen mod nord, og Østerport lå, hvor Østergade nu løber ud i Kongens Nytorv – nogenlunde mod øst, og som udfaldsvej til et område med haver og skibsbroen Sct. Annæ bro. Der var ingen vej langs stranden nordpå før meget sent. Lille Strandstræde kan måske siges at være den sidste rest af denne vej. Sådan så det ud i slutningen af middelalderen og frem til ca. 1630.

Det er Christian 4., der bringer uorden i de københavnske verdenshjørner. Da han begynder byens udvidelse, og det nye voldforløb fra Nørreport til Kastellet bliver bygget, bliver Østerport – med navn og funktioner – flyttet ud til en placering tæt på Kastellet, og altså mere nordligt end Nørreport. Områderne udenfor de tre porte bliver til Vesterbro, Nørrebro og Østerbro – og ordet bro skal her forstås i betydningen vej. Det er nemlig de tre vejforløb, der siden giver navn til de forstæder, som opstår udenfor murene, men som på grund af demarkationsbestemmelserne (der skulle være frit skudfelt fra voldene) kun måtte have bebyggelse, der kunne brændes af, når fjenden var i landet.

Det permanente, og det, der giver navn, er altså vejforløbene; de tre "broer" er samtidig byens høtorve. Først efter 1850 kan en egentlig bydannelse begynde i disse områder – og da er navnene så indgroede, at det ikke er muligt at rette op på det københavnske kompas. Sønderbro kommer først da til, som en komplettering af de eksisterende forstadsnavne – men også i løbende konkurrence med Amagerbro, der i virkeligheden er en ældre betegnelse, der også betegner udfaldsvejen til Amager fra Amagerport på Christianshavn.

Karsten Gabrielsen
Arkivar, Landsarkivet for Sjælland, Lolland Falster og Bornholm