Var Dr. Dampe sindssyg?

I seneste oversigtsbøger over Danmarks historie (Gyldendal 2004 og Aarhus Universitetsforlag 2000) benævnes Dr. Dampe som politisk forvirret eller slet og ret forvirret. Jeg kan ikke erindre ham beskrevet sådan i min skoletid. Findes der nogen belæg for at omtale ham som forvirret og i givet fald hvor og hvordan?

Med venlig hilsen
Jørgen Tillemann Jensen
Hjørring

Svar

I 1820 blev dr.phil. Jacob J. Dampe (1790-1867) anholdt og efterfølgende dømt til døden for landsforræderi – en dom, som senere blev ændret til livsvarigt fængsel. Hans forbrydelse bestod i at have stillet krav om afholdelse af en folkeafstemning om en eventuel indførelse af en demokratisk forfatning. Sagde kongen nej til resultatet – og Dampe var ikke i tvivl om udfaldet – skulle hæren opfordres til oprør. For at fremme sin sag stiftede Dampe det hemmelige selskab Jernringen, og det var i forbindelse hermed, at politi-agenter skred til anholdelse.

Var Dampe politisk forvirret eller slet og ret forvirret? Svaret må i sagens natur afhænge af, hvad der lægges i udtrykket ”forvirret”. Hvis det dækker over, at han skulle have lidt af en eller anden mental sygdom, må svaret være benægtende. Refererer det derimod til hans evner til at navigere i datidens politiske og sociale miljø, kan det nok forsvares. Hemmelige selskaber og revolutionsretorik var en velkendt del af det post-napoleonske Europa, så for så vidt var hans virkemidler ikke synderligt afvigende fra datidens norm. Men hans evner til at spille det spil, han kastede sig ud i, var givetvis begrænsede.

Dr. Dampe var ikke nogen systematisk politisk tænker med klare tanker, ej heller var han en pragmatisk politisk spiller. Han var intelligent og diskussionslysten og han satte bestemt ikke sit lys under en skæppe. Han debuterede som politisk agitator på et tidspunkt, hvor myndighederne betragtede den politiske udvikling i Europa med nervøsitet. Der var revolutionære opstande flere steder i Sydeuropa, og det ulmede også i flere tyske stater. Det er i lyset af dette, at myndighedernes reaktion skal ses (se Gerda Bonderups artikel ”Myndighederne og Dr. Dampe” i Historie, 2003).

Ønsker man at gøre Dampe til en pioner, martyr eller et forbillede i nutidige politiske konflikter, er en prædikat som forvirret naturligvis ikke i spil (et godt eksempel er Michael Helms Det kvalte demokrati fra 1986). Ses han på den anden side som aktør i en dansk politisk kultur, der var kendetegnet ved konsensus og en gradvis udvikling mod demokrati, er det nemt at få en opfattelse af ham som en ”forvirret” hund i et spil kegler.

Med venlig hilsen

Anders Klinge Termansen
Ph.d.-stipendiat ved Europauniversitetet i Firenze