Svar:

Hovedargumentet mod at opfatte kortet som ægte hviler ganske rigtigt på blækket. Blækket blev underkastet grundige analyser, kort efter at kortet var blevet præsenteret af forskere fra Yale universitetet i 1960’erne, da kortet, endog set med det blotte øje, virkede helt anderledes end andre skrifter fra middelalderen (hvor blækket typisk fremstår brunligt og falmet). Blækket indeholder det titaniumholdige stof anatase, som først blev brugt fra omkring 1920. Omvendt er pergamentet fra 1400-tallet. Det kunne godt lade sig gøre, at en person i det 20. århundrede skrev med nyt blæk på gammelt pergament, men det kunne ikke lade sig gøre, at en person i 1400-tallet tog et (dengang) nyt stykke pergament og skrev på det med en type blæk, som endnu ikke var opfundet. Men det skal klart indrømmes, at det er yderst vanskelligt at opdrive et stort stykke ubeskrevet pergament fra 1400-tallet. 

 Et andet argument, der taler imod kortets ægthed, er at kortet slet ikke falder ind i de almindelige kartografiske kategorier fra 1400-tallet (T-O kort, komplekse verdenskort, zonale verdenskort, ptolemæiske kort, portolan). Kortet ligner med andre ord slet ikke noget fra 1400-tallet.

 Endelig er der teksten på kortet, som omtaler rejser til Vinland og Markland foretaget af Leif Erikson og Bjarne Herjolfson omkring år 1000. Rejser til disse lande opfattes i teksten som noget fortidigt og unikt. Men i 1950’erne kunne den norske arkæolog Helge Ingstad vise, at nordboerne i Grønland blev ved med at hente tømmer i Nordamerika i flere hundrede år.

Disse forhold, og mange andre, kan man læse om i Kirsten Seavers bog Maps, myths and men: The story of the Vinland map (2004). Fru Seaver er ubetinget imod at opfatte kortet som ægte, men er dog fair i sin gennemgang af de argumenter, som har været fremsat til støtte for det modsatte synspunkt.

 Flere respekterede forskere har i tidens løb talt for kortets ægthed, men det er mit klare indtryk, at Seavers bog fra 2004 har diskrediteret kortet afgørende.

 Det virkeligt spændende ved kortet er, hvem der så lavede det? En række faktorer peger mod tyske, katolske gejstlige i 1930’erne, og at motivet for at lave kortet skulle være at påvirke forholdet til de nazistiske magthavere, men det sidste ord er ikke sagt i den sag.

Med venlig hilsen

Jacob Tullberg,

ph.d., Københavns Universitet