Hvordan slog man græs?

Når man på malerier, kobberstik og lignende ser billeder af store palæer, herregårde og slotte, har de tit og ofte store flotte plæner i forbindelse med deres barokhaver og renæssanceanlæg, men hvordan fik man græsplænerne stået? Det er ikke lykkedes mig endnu at finde et svar nogen steder, måske kan Siden Saxo hjælpe?

På forhånd tak

Britta Axelsen, Ølgod

Svar:

"Henrik Hansen var en anden af daglejerne, som jeg husker, fordi han dansede vidunderligt ved høstgilderne, og fordi jeg vågnede sommermorgener ved at høre ham slå græsset på terrasserne med le. Den rytmiske lyd, når han hvæssede leen, er uløseligt knyttet til mine tidligste barndomserindringer"

Således fortæller Ellen Andersen fra sin barndom omkring år 1900 på Serridslevgaard, en mindre herregård i Østjylland. Men hendes erindring kan også fortælle om, hvordan man også lang tid før år 1900 vedligeholdt plæner i herregårds- og slotshaver, nemlig med le. I Haandbog for Havedyrkere fra 1865 siger J. A. Bentzien, at "om en Græsplaine end er anlagt med den størst mulige Omhu, vil den dog ikke holde sig smuk i Længden, med mindre der bliver den en omhyggelig Pasning til Del, og denne består i ... at den slaaes, naar Græsset er blevet saa høit, at Leen kan faae fat paa det, og Slaaningen gjentages omtrent hver 10de eller 14de Dag, lige til det sildigste Efteraar ...". Man skal altså ikke forestille sig vor tids tæt, kortklippede plæner i datidens haver. Det er i øvrigt stadigvæk i dag en god idé at slå en nyanlagt plæne med le det første år.

Leen var til langt ind i det 20. århundrede den almindeligste måde at holde plæner på, selvom tromleklipperen har været kendt også i det 19. århundrede. Også segl og forskellige græssakse har været anvendt, ligesom man i store herregårdsparker har eksperimenteret med hestetrukne græsslåmaskiner – eller i romantisk ånd holdt får eller kreaturer i parkerne. I dag bliver flere og flere komplicerede anlæg lagt om til store, ensartede græsplæner, fordi det med moderne græsslåmaskiner er den nemmeste og billigste måde at holde en have på.

Mikkel Venborg Pedersen,
Museumsinspektør, ph.d., Nationalmuseet, Frilandsmuseet.