Sven Aggesens udlægning af hoffets lovgivning

– en bemærkelsesværdig tekst fra 1100-tallets Danmark

Sven Aggesens Lex castrensis – som også går under betegnelsen Vederloven - er et dokument fra 1180’erne, der har haft central, nærmest semi-konstitutionel status i dansk middelalderhistoriografi. På overfladen fremstår teksten som en neutral beskrivelse af udviklingen i den interne retspraksis ved hoffet fra Knud den Stores tid og frem til forfatterens egen samtid. I dansk, såvel som international, forskning er denne tilsyneladende simple tekst ofte blevet behandlet som enten en egentlig lovbog eller en udlægning af faktisk gældende lovregler. Denne artikel er et forsøg på at give en ramme til nytolkning af Lex castrensis som afspejlende dybereliggende kulturelle og politiske processer, der ligeledes fandt sted i andre europæiske samfund på samme tid - såsom udviklingen af de høviske idealer, af lærd ret og som udtryk for centrale ideologiske standpunkter vedrørende magtfordeling, her ikke mindst Kongens forhold til loven.

MIA MÜNSTER-SWENDSEN

Da den lokale fattigforsorg i Aalborg blev statsreguleret

Op gennem 1600-tallet var pestepidemier, misvækst og krige på dansk jord med til at lægge pres på den eksisterende fattigdomsforsorg. Fattigdomsforsorgen var efter reformationen ikke længere en opgave, som kirken alene løftede, den var ved reformationen blevet lagt ind under de lokale magistrater og den lokale gejstlighed – en gejstlighed der ikke længere havde samme indtægtsgrundlag til at understøtte opgaven, som den havde haft i katolsk tid. Dette afstedkom, at man forsøgte at reorganisere fattigdomsforsorgen, enkelte steder med kongens direkte indgriben. Hidtil er det antaget, at kun København, Odense og Ribe fik kongens opmærksomhed, men som artiklen her vil vise, rettede kongen også sin opmærksomhed mod Aalborg.

Jakob Ørnbjerg

Da Montgomery blev vidne til Slaget i Kastrup Lufthavn

Dette er en historie om, hvordan en banal misforståelse gav anledning til en mediestorm, som udviklede sig til en principiel diskussion af politiets rolle i det danske samfund. Men i udgangspunktet handlede det blot om retten til at fotografere feltmarskal Montgomery under hans besøg i Danmark i 1951.

JØRGEN MIKKELSEN

Genbrug af middelalderens håndskrifter

Da Ulfeldterne røg i Thotterne på middelalderens pergamenter

I tæt på 1200 år havde pergamentshåndskrifterne gået deres sejrsgang som bærere af en religiøs og kulturmæssig arv, men omkring år 1500 var det slut. Grundet nye teknikker og tankesæt blev en stor del af middelalderens bogkultur overflødig; klostre og kirker tømtes langsomt for kulturelle værdier. Til tider var det heldigvis for selve den historiske og kulturelle overleverings skyld, men for de store mængder af liturgiske håndskrifter betød det en fortsat eksistens som bogbind, fiskeindpakning, fyrværkerietuier eller vægudsmykning. Datidens genbrugssamfund gjorde den teologisk utidssvarende litteratur til en materiel ressource, der kunne anvendes til mange formål.

STEFFEN HARPSØE