C.H. BONNE OG SLAVERNE

Mangt og meget er skrevet om 1700-tallets slavehandel og især dets ophør i begyndelsen af 1800-tallet. Vi har fået historien præsenteret via forkæmperne for ophævelsen af slaveriet, og vi kender også indlæggene fra modstanderne, hovedsageligt plantageejerne, der havde en økonomisk interesse i at bibeholde slaveriet, men kun sjældent ser vi, hvordan de almindelige sømænd og skippere, der var en aktiv del af slavehandlen, så på slaveriet. Kun yderst sjældent deltog de i den offentlige debat for eller imod slaveriet. Men selvom de ikke eksplicit har formuleret deres tanker om slaveriet, så kan vi dog ad anden vej lære om deres opfattelse – som for eksempel i C.H. Bonnes livserindringer.

ALLAN RØDER

Den amerikanske Runesten
– et spørgsmål om udvandreridentitet

Kensington-stenen var i hundrede år en omdiskuteret gåde. Hvordan endte en runesten inde midt på den amerikanske prærie? Var den et falskneri begået af skandinaviske nybyggere, eller var den et bevis på skandinaver i Amerika i tiden mellem Leif den Lykkelige og Colombus?

ANDERS LUNDT HANSEN

”...Børn skal ikke være forsøgskaniner!”
Skolepsykologernes kamp for fodfæste i mellemkrigstidens danske folkeskole

Siden chokket fra OECD’s første PISA-undersøgelse i 2001 har folkeskolen været underkastet stigende krav om faglighed og målinger i form af test. Men test er på ingen måde et nyt fænomen i den danske folkeskole. Faktisk var der allerede i mellemkrigstiden en gruppering med anker i den reformpædagogiske bevægelse, der var stærk fortaler for indførelsen af test. Det lykkedes med etableringen af den skolepsykologiske profession, hvor intelligenstest og opdeling af eleverne blev en central praksis. Denne artikel analyserer kampen for etableringen af skolepsykologi som profession i den danske folkeskole på baggrund af internationale, nationale og lokale faktorer. Udviklingen dækker bl.a. over oprettelsen og modtagelsen af Foreningen for Experimentalpædagogik og Udvalget for Skolepsykologiske Undersøgelser til etableringen af den første skolepsykologiske praksis på Frederiksberg i 1930’erne. Endelig tegner artiklen videre perspektiver for den efterfølgende virkning og betydning af denne nye professions etablering i den danske folkeskole.

CHRISTIAN YDESEN

Den enfoldige Terrorist
Julius Rasmussens attentat på Konseilspræsident Estrup den 21. Oktober 1885

Politiske attentater er heldigvis meget sjældne herhjemme. Et af de nyeste fandt sted i 1885, hvor en ung mand på klos hold affyrede to skud mod landets statsminister, uden dog så meget som at såre ham det mindste. I artiklen fortælles om det dramatiske forløb og om de politiske og personlige baggrunde. Læserne får også en forklaring på, hvorfor Estrup slap uskadt fra overfaldet.

KARL PEDER PEDERSEN