Apotekersønnen fra  Skanderborg der ville redde Rusland gennem reformer SVETLANA WOLDER Rusland blev den jyske apotekersøns andet fædreland, og reformen af det russiske landbrug hans livsopgave. Chancen opstod, da den konservative politiker Pjotr Stolypin i 1906 blev udnævnt til ministerpræsident. I årene før Første Verdenskrig kom Koefoed til at spille en central rolle i det stort anlagte forsøg på at reformere det russiske landbrug og dermed det russiske samfund. Med hele sin energi gik han ind i det gigantiske arbejde på at skabe en stærk og fri bondestand i det mægtige land. Efter revolutionen blev Stolypins reformer stemplet som reaktionære af den officielle propaganda, og Koefoeds navn blev glemt. Det er i høj grad symbolsk, at der i 155-året for Koefoeds fødsel er interesse for hans ideer og arbejde. I dag som dengang afhænger moderniseringen af det russiske landbrug af en omfordeling af jorden og etableringen af en selvstændig bondestand.

Småstat eller stormagt?
Danmark-Norges stilling i 1700-tallet

LARS BANGERT STRUWE

I 1730’erne frygtede Hamborg at blive løbet over ende af Danmark. I 1748 var den franske gesandt i København bekymret for, at Danmark ville udnytte en hvilken som helst mulighed for at angribe Sverige. I 1749 frygtede Preussen at blive angrebet af Danmark og Rusland. 20 år senere forhandlede Danmark og Rusland om, at Rusland skulle sørge for tømmer, så den danske flåde kunne blive fordoblet. Samtidig forhandlede de om, hvordan man kunne dele byttet efter et muligt angreb på Sverige. Året efter, i 1770, angreb Danmark Algier. Og endeligt i 1788 angreb danske tropper ind i Sverige fra Norge og endte med at stå ved Gøteborgs mure. Dette er fakta – det er ikke en kontrafaktisk historie. Det er, hvad der står i arkivalierne. Det er, hvad 1700-tallets politikere måtte forholde sig til. Men det står sjældent i historiebøgerne. Denne artikel vil vise, at Danmark i 1700-tallet ikke var en fredselskende småstat, men en mellemmagt med ambitioner – klar til brug af militære midler.

Dronningens sørøvere

BJARNE SALLING PEDERSEN

Margrethe den første var en fantastisk politisk begavelse. Men det var ikke kun ved forhandlingsbordet, dronningen drev storpolitik. Bag facaden benyttede Margrethe sig af loyale mænd, der i det skjulte drev sørøveri i danske farvande for at genere hendes politiske fjender.

Breve mellem svogre
Prins Frederik af Nør og Christian 8.

ANDERS MONRAD MØLLER

Frederik August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg var udpræget lillebror. Storesøster Caroline Amalie (1796-1881) var i 1815 blevet gift med den danske tronfølger Christian Frederik (1786-1848) og blev i 1839 dronning, da gemalen blev til Christian 8. Den mellemste i søskendeflokken, Christian August (1798-1869), var allerede i 1814 efter faderens død blevet hertug, mens den yngre Frederik (1800-1865) alle dage arvemæssigt var placeret i en slags reserverolle.