Statskup i 1660?

Var der tale om et statskup i 1660 fremført af Frederik 3.? Hvor kan jeg finde kildemateriale om begivenheden, hvor han indkalder til møde? Findes der vidneforklaringer?

Venlig hilsen

Winnie Nørskov

Svar:

Statskup i 1660? Historikerne er ikke enige om svaret.

Her er de vigtigste argumenter imod:

Stændermødet i 1660 forløb som en helt igennem legal proces. Alle stænder tilbød kongen arveriget, og de centrale dokumenter blev vedtaget normalt.

Initiativet til omvæltningen synes at komme fra borgerstanden og de gejstlige, ikke fra kongen.

De vigtigste argumenter for, at det alligevel kan kaldes et kup, lyder sådan:

Adelen og rigsrådet gav først efter og tilsluttede sig borgerne og gejstligheden, efter at København og hele riget var sat i en militær undtagelsestilstand. Byen blev afskåret fra omverdenen, soldater besatte kontrolpunkterne, regimenterne i provinsen blev sat i alarmberedskab.

Den ordning, som kongen sendte rundt til underskrift i begyndelsen af 1661, var meget mere vidtgående end stænderne havde tænkt sig. (Enevoldsarveregeringsakten af 10.1.1661.) Også her blev der spillet op til rygter om mulige repressalier mod de uvillige.

Nogle historikere har også ment, at der foreligger dokumentation for, at kong Frederik var i forbindelse med borgerne og de gejstlige, før de kom med det gode tilbud. Efter min vurdering er den dokumentation ikke rigtig god nok. Det bedste tegn på, at kongen måske forestillede sig, at der skulle ske noget særligt, er militært: Ganske kort før stænderne skulle mødes, flyttede han Eggerich Lübbes og hans regiment fra Glückstadt i Holsten til København, og gjorde Lübbes til byens kommandant. Det var altså ham, der stod for den militære undtagelsestilstand i byen. Lübbes var en af kongens mest trofaste tjenere helt tilbage til hans tid som ærkebiskop i Bremen.

Diskussionen om kup er svær at slutte af to grunde. For det første er der altså nogle kilder, hvis ægthed og troværdighed er omstridt. For det andet – og meget vigtigere – er det svært at afgøre, hvad man skal mene om graden af voldsanvendelse. Et 100% klart kup består i at bruge vold mod en lovfæstet orden. I 1660 gik de lovlige organer med til statsomvæltningen, og nogle af dem gjorde det med glæde, i hvert fald noget af vejen. Men der var en meget håndfast og troværdig trussel om vold. Efter min mening kan man godt tale om et kup, eller måske snarere to: Et kup af kongen, borgerne og gejstligheden mod adel og rigsråd i 1660, og et af kongen mod alle stænderne i januar 1661. Men det er altså ikke alle historikere, der er enige med mig.

Indkaldelsen til stændermøde kan blandt andet findes trykt i referat i Kancelliets Brevbøger 1660, København 2005, s. 274-277. Dagsordenen er meget kort: ”at fornemme og slutte på det, kongen agter at lade foregive til fædernelandets sikkerhed og bedste.” (lidt varierende til forskellige stænder).

Der er bevaret et meget stort kildemateriale i form af officielle dokumenter, breve, dagbøger osv. Hvis man vil have overblik over dem, og hvor de er trykt, og hvad de kan bruges til, er der ingen vej udenom C.O. Bøggild-Andersen, Statsomvæltningen i 1660. Kritiske studier over kilder og tradition. 2. oplag med et tillæg. Århus 1971. Det er en disputats på 4-500 sider. Et sted at starte kan være det lille Historiske emnehæfte Statsomvæltningen 1660: forløb, forudsætninger, fortolkning af Knud J.V. Jespersen. (Kbh. 1983).